Borte borte tit tit

Olfert - altså han-cichliden - har taget dyrekraniet til sig som rede, tror jeg. Han ligger tit derinde og kan kun lige akkurat være der. Så ligger han og kigger ud af hullerne. Nogle gange ser det ud som han prøver at presse sig ud gennem hullerne. Først det ene, så det andet, så det ene igen. Men til sidst må han indse at han ikke er ligeså lille og smækker som hunnerne og må bakke ud af bagvejen.

Når han nu ligger derinde og vogter over sine imaginære efterkommere, så rydder han lidt op. Så dukker han indimellem frem i hullerne og spytter en mundfuld sten ud. Han er meget effektiv og huslig. Det må være noget enhver hun sætter pris på. De er ihvertfald ret vilde med ham alle tre og cirkler om ham ind imellem. Når han altså ikke lige er igang med at gøre rent og ommøblere, eller blot ligger og nyder udsigten.

Liget

I morges mens jeg sad og nød synes af fiskene sammen med min skønne guddatter, som jeg passede, opdagede jeg pludselig at Loulou lå og slikkede på et eller andet aflangt. Da jeg fik set efter, var det såmænd intet mindre en den forsvundne molly. Nu temmelig indtørret og med afgnasket hoved.

Hvordan den er havnet i den forfatning i min sofa, er stadig lidt et mysterie, men det må være sket under ombytningen, eller også er den blevet træt af timelange spabade og har besluttet sig for at gå i land. En temmelig fatal beslutning.

Jeg skal advare om voldsomme billeder 😉

RIP

Mystikken breder sig

I dag synes jeg at jeg ville bytte rundt på fiskene i akvariet. Selvom cichlidernes trange logi kun er midlertidigt indtil vi får et større akvarie, så var det fuldstændig hul i hovedet at de store fisk skulle gå i det mini-akvarie. Det grænsede sig i den grad til dyrplageri, og jeg fik klaustrofobi bare af at se på det.

Så i dag var store flyttedag. Både for fisk, planter og dekorationer. Først skulle alle de små fisk fanges. Det gik forbavsende nemt. Men til min overraskelse, var der kun en enkelt hvid molly. Den ene svømmede glad rundt over det hele, men den anden var som sunket i jorden. Da jeg havde alle fisk oppe - undtagen ålene - var molly'en stadig ikke dukket op. Jeg løftede sten og filter og alt muligt. Væk! Pist væk! Vi har kigget alle steder - også ved siden af akvariet, på gulvet og alt muligt. Den var der i går, da vi tømte akvariet og forberedte cichlidernes komme, og....

OMG! Det går lige op for mig, hvad der kan være sket! Selvom jeg kiggede godt efter, da jeg tømte akvariet med en kande, og hældte det videre ned i en spand, så må den have smuttet med og er endt i toilettet. Den er jo hvid og kan være svær at se... VRÆÆÆÆL! Jeg har skyllet min molly ud i toilettet. Jeg er oooond. Jeg kommer aldrig i himlen! (det bal er nu nok forbi for længe siden 😜)

Nå, men når skam og sorg nu har lagt sig, så kan jeg se at cichliderne har det meget bedre efter de har fået lidt mere plads. Det er ikke meget mere, de har fået, men det er ikke ligeså klaustrofobisk som det andet.

Fra dette klaustrofobiske hjem:

Til dette lidt mere "luftige" etablissement. 

Ålene kunne jeg simpelthen ikke fange, da jeg byttede fiskene rundt. Men de er ret gode til at gemme sig, vi ser dem jo aldrig. Og så er de sindssygt hurtige, så cichliderne skal virkelig oppe sig for at få en lille snack...

Nye beboere

Jeg har tilmeldt mig en del facebook-grupper omhandlende akvarier. Bl.a. også køb/salg/bytte. De er faktisk en brandgod idé, for jeg har godt nok haft akvarie før, men jeg kan ikke huske ret meget om det. Og jeg satte mig ikke så meget ind i det. Så her der gode råd at hente.

I en af disse grupper, fandt jeg en der gav 4 zebra-cichlider bort GRATIS. Jeg har jo i lidt tid været lidt betaget af cichlider og gerne ville have nogle, da de er ret flotte. Det har bare ikke rigtig kunne lade sig gøre, for de kan ikke gå sammen med resten af vores fisk uden at æde dem.

Men nu havde vi jo ligesom et ekstra akvarie. Det var godt nok aalt for lille, men vi havde et sted de kunne være, indtil vi fik fat i et større. Så jeg skrev til gutten og aftale at vi hentede dem her i søndags (22/1), når vi havde afleveret Alexander.

En times tid før vi skulle ud af døren, fandt vi ud af at vi lige blev nødt til at rykke lidt rundt på nogle møbler og tømme ud i det store akvarie, så vi kunne få skiftet noget af vandet (og så kunne vi bruge lidt af det vand, vi tømte ud, i det nye akvarie). Vi havde fået gratis nogle skabe af en nabo, og dem stablede vi ovenpå hinanden (det var egentlig sådan nogle til at hænge på væggen, men de ville nok ikke blive hængende på væggen, hvis vi placerede 2 akvarier med sammelagt 90 liter vand i. Så derfor denne løsning.

Det gik op for os, at vi faktisk ikke anede om det lille nye akvarie var tæt, så det var en anelse risikabelt. Derfor fyldte vi lidt vand i. Det holdt tæt. Så bar Peter det ud på badeværelset og satte det på gulvet. Han tændte for bruseren, og lod vandet løbe indtil akvariet var fyldt. Med bævende knæ, iagttog jeg det hele lidt på afstand, for for mit indre blik, så jeg limningerne gå op, og glas og vand og sten spredes i et virvar på hele badeværelset. Men det holdt.

Jeg havde fundet en bowle frem, som cichliderne kunne komme over i mens vi klargjorde akvariet til dem. Og jeg havde lagt sten i, vand fra det andet akvarie og et varmelegeme i, så vandet havde den rette temperatur, når vi kom hjem,

Så kørte vi afsted, mens vi i vores stille sind bad til at akvariet var helt og ikke havde lækket, når vi kom hjem. Først aflevere drengebarnet og bagefter gik turen til Køge. Det var en rigtig flink og rar mand, der havde cichliderne. De gik i et kæmpe akvarie sammen med hans delfiner - som også er en art cichlider. De var vildt søde og MEGET store. Men han havde dem i alle størrelser og aldre. Når vi får et større akvarie, skal jeg SÅ meget have et par stykker af dem. Nå, men vi drog hjem med de nye fisk. 1 han og 3 hunner. Hannen er den lyse - ham døbte jeg Olfert.... Fish....er 😁 Hunnerne er blevet døbt Ofelia, Otilie og Oline. Hehe.

Vi havde fået dem i to poser. Hannen i den ene og hunnerne i den anden. Vi blev nødt til at åbne poserne i bilen, så de kunne få noget luft, for vi havde ikke fået meget luft ned til dem, da de blev pakket ned, og vi skulle trods alt køre i 3 kvarter. Hunnerne var i 3 poser, for der var hul i den inderste. Men det betød så også, at de ikke havde mere vand end lige til at dække de tre fisk, da vi nåede hjem, for det var løbet ned i den næste pose.

Så vi måtte skynde os ind og smide dem i bowlen, til vi fik ordnet det lille akvarie færdigt. Det gjorde jeg faktisk med hænderne, for det var ikke til at hælde dem ud. Og så fandt jeg ud af at deres finner stikker. Og de er jo altså unægtelig noget større end mine halvtamme selskabsfisk, og jeg er sgu lidt bange for dem, for Peter siger at han har set de har tænder. Yikes!

Det er nu pynteligt med fisk i bowle, men ikke desto mindre dyrplageri. Men tænkte at det var bedre end en halvtom frysepose.

Da vi havde ordnet akvariet, kunne de indtage deres nye hjem - selvom jeg allerede vidste at det ville blive midlertidigt. Jeg bliver nok nødt til at bytte rundt på fiskene, så cichliderne får lidt mere plads. Men indtil videre er det her de bor.

Nyt akvarie

I nærheden af Alexanders skole, ligger en genbrugsplads med en lukket container, der har åbent onsdag og fredag. Her kan man aflevere sine endnu brugbare ting, der er for gode til bare at smide ud. Man kan også frit hente af det, der er der. Det har vi benyttet os af et par gange. Og sidst så sent som i fredags - d. 20. januar.

Udenfor stod et lille 27-liters akvarie med sten, filter, varmelegeme og alt mulig andet. HAPS! sagde vi. Der kunne da lige være et par maller og den der flotte røde kampfisk nede fra Poppi. Det er jo helt utroligt så heldige vi har været med akvarier.

Det stod ude i bilen det meste af weekenden, da vi lørdag var til 40-års fødselsdag fra kl 14 og først kom hjem kl 4-5 stykker om natten - pænt overrislede. Når nu man har passeret de 40 og drikker temmelig sjældent, så forsvinder sådan en brandert ikke ud af kroppen på en nat. Jeg havde steder i min krop, jeg ikke anede havde muskler, og var så slatten som en gammel karklud hele søndagen. Så først i løbet af søndag, lokkede jeg Peter ud i bilen efter akvariet, så jeg kunne se, hvad vi egentlig havde fået.

Og det var altså lidt af et kup. Udover det førnævnte, var der også et net, nogle sprøjter til at tage vandprøver m.m. med, ekstra sugekopper, og sidst - men ikke mindst - var der en trærod, eller ihvertfald et stykke træ med. Det vil pynte enten i det gamle, eller også i dette akvarie.

Den døde fisk

I torsdags, d. 19. januar, oplevede vi vores første dødsfald i akvariet. Lyset blev slukket i en af neonfiskene. Den lå og drev rundt i overfladen, og de andre fisk var begyndt at nippe lidt til den, som et morgenmads-buffet.

Jeg må med skam meddele, at jeg var lettet, da Peter afslørede at det "bare" var en af neonfiskene. De er sådan lidt "fyld-i-tyl". Jeg har ikke det store personlige forhold til dem. Gubby'erne, molly'erne og kampfisken er meget mere selskabelige. Var det en af dem, der var draget til de evige tang-marker, så var jeg nok blevet en smule trist.

Men hvad gør man så med sådan en død lille fyr? Ja, det spørgsmål stillede jeg mig selv. Første tanke var, at Hubert jo er en kat, og katte kan lide fisk. Ergo ville Hubert selvfølgelig blive ovenud lykkelig for sådan en lille godbid og elske mig resten af livet.

Så med en følelse af at være en gavmild, omsorgsfuld dyreven, hidkaldte jeg katten, der kom luntende. Ikke sprintende, som jeg havde håbet. Luntende. Modvilligt hoppede han op mod min hånd, snusede lidt og vendte om. Jeg tænkte at han nok ikke havde opdaget den, og gav ham en chance mere. Så fik han færten af fisken, og blev lidt mere ivrig. Han tog den i munden og.... Spyttede den ud, mens han kiggede bebrejdende på mig. Så tog jeg fisken op og fortalte ham, at det var dem han havde siddet udenfor akvariet og jagtet, så jeg måtte pudse glasset hver dag, og at det var en rigtig lille treat. Så tog han den i munden igen og tyggede på den. Lige da jeg var på nippet til at klappe i hænderne og så for mig min titel som kattemor, bøjet i neon over vores dør, spyttede kræet atter fisken ud, vendte rumpetten til og gik sin vej... HVAD? Mærkelige kat! Men han kan selvfølgelig heller ikke lide hverken rejer eller rå kyllingelever.

Så jeg måtte tage ned nu snaskede og gennemtyggede fisk mellem to negle og skylle den ud i toilettet, hvor den nu er rejst til den evige latrin.

Baggrund

Vi blev altså lidt trætte af at se det hvide savsmuldstapet gennem akvariet. Planterne er ikke blevet så store endnu, så det ser lidt bart ud.

Så jeg støvsugede Wish og DBA for annoncer for akvariebaggrunde. Men kender I det? Jeg gad bare ikke have sådan en med sten eller planter eller andre fisk. Den skulle være lidt anderledes, gerne med lidt humor. Og det kunne man ikke lige få.

Så tænkte jeg, at jeg jo bare selv kunne printe en, så kunne det være lige det jeg havde lyst til. Eller... dvs. Peter havde jo også noget at skulle have sagt. Og vi kunne ikke rigtig blive enige. Vi havde bestemt ikke det samme i tankerne, så det kom der heller ikke noget ud af. Stadig det samme, bare, kedelige hvide savsmuldstapet.

Så gik jeg ind og kiggede på alt mit gavepapir. Meget simpelt fandt jeg to stykker uden flag, jul og hurra, og gik ind til Peter og spurgte hvilken en han bedst kunne lide. Og den blev det. Det blev klippet til og voilá - så var der baggrund. Og selvom den ikke er vildt inspirerende eller sjov eller noget, så er den lidt hyggeligere, og ligner lidt dagligstue-tapet hos mormor. Bedøm selv.